Tilbage til Gratis MindLab 5-minutters værktøj · Præstation

Består du gyngehest-testen?

En gyngehest er i næsten konstant bevægelse. Alligevel kommer den ingen vegne. For uanset hvor dedikeret den arbejder, gør den aldrig noget anderledes.

Mere indsats er ikke svaret. Det er at få mere ud af den indsats, du allerede gør.

UDFORDRINGENTravlhed er ikke det samme som fremdrift

Mange af os kender følelsen: kalenderen er fuld, vi arbejder hårdt, og alligevel flytter de vigtige ting sig ikke. Det er ikke et spørgsmål om dedikation. Det er et spørgsmål om, hvordan vi bruger vores indsats, især når presset stiger.

I en workshop for et mentornetværk arbejdede vi netop med det: Hvordan får vi mere ud af vores indsats og omsætter den til bedre resultater? Mere bang for the buck. Her er de fire teknikker, vi trænede.

TEKNIK 1Distancering

Hvordan skaber vi afstand og objektivitet, så vi kan tænke klart under pres? Når vi træder et skridt tilbage og ser på situationen udefra, som om den handlede om en anden, falder stressniveauet, og overblikket vender tilbage. Læs mere om Distance

TEKNIK 2Priming

Hvordan forbereder vi hjernen til succes, før det gælder? Ved at gennemspille situationen på forhånd og se os selv lykkes, træner vi hjernen i at navigere i den, så vi ikke møder den for første gang, når der er meget på spil. Læs mere om Prime

TEKNIK 3Connect

Hvordan øger vi vores positive indvirkning på andre mennesker? Resultater skabes sjældent alene. Når vi forstår, hvad der skaber tillid og tryghed hos dem omkring os, får vores indsats langt større gennemslagskraft. Læs mere om Connect

FUNDAMENTETDen strategiske pause

Og naturligvis pausen, for den er grundlaget for at præstere bedre. At trække vejret dybt og give dig selv 2-4 sekunder, inden du svarer eller starter din præsentation, er nok det mest undervurderede og effektive greb, der findes.

De få sekunder er ofte forskellen på at reagere instinktivt og bevidst at vælge din reaktion. Og det er dér, gyngehesten begynder at bevæge sig fremad. Læs mere om pausen

Vil du træne det sammen med dit team? Det er præcis det, mine workshops og oplæg handler om.

Næste værktøj: Distance: Zoom ud, og se din værdi klart