Tilbage til forsiden 5-minutters værktøj · Kommunikation

Det vigtigste ord i en sætning

SituationenDu står over for at skulle præstere: et vigtigt pitch, en svær samtale med en medarbejder eller et kritisk spørgsmål fra ledelsen. Hjertet banker, og hovedet bliver tomt.

Når der er meget på spil, overvejer vi ofte hvert eneste ord. Vi øver åbningsreplikker og polerer vores argumenter. Alligevel sker den vigtigste del af din kommunikation, før du overhovedet åbner munden.

En 2-3 sekunders pause og en vejrtrækning, før du taler.

MEKANISMENDin hjerne kan ikke flygte fra en løve og kommunikere skarpt samtidig

Vores hjerner kører stadig på et urgammelt operativsystem, der er designet til at beskytte os mod fysisk fare. Det er ikke rigtigt fulgt med det moderne liv.

Derfor behandler din hjerne ofte en svær samtale med en kollega, et vigtigt pitch eller en diskussion i teamet på samme måde, som den engang behandlede mødet med en løve på savannen. I det øjeblik du oplever pres eller en smule angst, aktiveres dit alarmsystem (amygdala). Det scanner for trusler og pumper stresshormoner ud i din krop.

Effektivt, når vi skal flygte fra en løve. Mindre effektivt, når vi skal kommunikere effektivt eller samarbejde.

Udfordringen er, at det kræver vores kognitive kapacitet at præsentere, diskutere og samarbejde. Mens dit urgamle alarmsystem har travlt med at gøre din krop klar til at kæmpe eller flygte, stjæler den båndbredden, du skal bruge for at være empatisk, veltalende og skarp.

OPGRADERINGENPausen på 2-3 sekunder

For at forbedre din kommunikation, skal dit første ord altid være en vejrtrækning. Før du besvarer et spørgsmål eller starter et oplæg, tager du en dyb vejrtrækning og holder en kort 2-3 sekunders pause. Hvorfor virker det?

  • Det dæmper alarmen: En dyb vejrtrækning sender et øjeblikkeligt "alt er helt okay"-signal til dit nervesystem.
  • Det skaber båndbredde: De få sekunders stilhed giver din hjerne den ro, den skal bruge til at hente information og undgå et rodet, usammenhængende svar.
  • Du genfinder kontrollen: Når du begynder at tale, har du genaktiveret din hjernes fulde kapacitet. Du kommunikerer fra en tilstand af overskud fremfor ren overlevelse.

Bonus-hack: Når du mestrer pausen, kan du bruge tiden på at fokusere på det, du rent faktisk kan kontrollere, som f.eks. din stemmeføring eller at stille et nysgerrigt spørgsmål.

NÅR PRESSET ER HØJTDu kan ikke altid tænke dig til ro. Men du kan handle dig til ro

  • Træk vejret: 2 ind, 4 ud. Ind gennem næsen, længere og roligere ud gennem munden. Den lange udånding sænker pulsen og giver kroppen signalet "jeg er okay".
  • Tving direktøren tilbage. Går du i sort? Læg mærke til farverne i lokalet én for én, eller tæl baglæns fra 150. Det flytter fokus fra alarmen tilbage til den del af hjernen, der tænker klart.

VIDENSKABENNervøsitet stjæler dine ressourcer

Selv for en erfaren ekspert kan biologien låse døren til din viden under pres. Du glemmer ikke information, fordi du mangler forberedelse, men fordi din hjerne er skiftet til survival mode.

Neurobiologien viser, at nervøsitet kan stjæle din kognitive kapacitet, og din tilgængelige arbejdshukommelse kan falde fra 90 % til blot 30 % (Rock, 2009; Beilock & Carr, 2005).

  • Hijacking: Din hjerne prioriterer hastighed over præcision. Den sender energi til dine muskler i stedet for til dit logiske center. Du er klar til at slås, ikke til at lede.
  • Lockdown: Stresshormoner (som kortisol) forstyrrer din arbejdshukommelse. Det gør det næsten umuligt at huske dine pointer, mens du samtidig lytter til andre.
  • Social overvågning: Din hjerne bliver besat af at scanne efter sociale farer, som et skeptisk blik eller negativt kropssprog, så den mister evnen til strategisk problemløsning.
Gratis værktøj

Pause: Hele grebet samlet på én side, med øvelser og din egen plan.

Hent arket (PDF)

Vil du træne det sammen med dit team? Det er præcis det, mine workshops og oplæg handler om.

Næste værktøj: Derfor skal du aldrig handle på tom mave